En demensvenlig festival
Sammen skaber vi en dag, hvor vi mødes i øjenhøjde og bliver klogere på livet med demens og de mange muligheder for forebyggelse.
Foruden de programsatte indslag byder formiddagen på kaffe med erindringsformidling fra Den Gamle By, besøg af Forglemmigej fra Danske Hospitalsklovne og mødet med en cykelpilot fra Røde Kors’ Cykeltjeneste. Hele dagen kan du desuden gå på opdagelse i byens mange tilbud under Demensvenlig By.
Herunder kan du danne dig et overblik over, hvornår de forskellige indslag er programsat. Du er velkommen når som helst – og til at blive så længe, det giver mening for dig.